Brugsbetingelser (MitSamtykke)

2020-12-01 (1. udgave)

Du skal læse disse betingelser, før du begynder at bruge MitSamtykke, og du anerkender, at betingelserne er gældende for din brug af MitSamtykke.

 

1.1 Omfang

Denne aftale gælder mellem dig som bruger af MitSamtykke og MitSamtykke. MitSamtykke er et dansk selskab med CVR-nr. 25057325.

Aftalen gælder brugen af alle funktioner og ydelser, som anvendes på MitSamtykke.

 

1.2 Generelle betingelser

Vi har fuldt ejerskab til MitSamtykke og alt materiale, som indgår på og i MitSamtykke, herunder software, IP-rettigheder og data. Vi har ret til at anvende, kopiere, vise, ændre, slette, udelade, tilgængeliggøre for tredjeparter og overføre den information og det materiale, som du indtaster på MitSamtykke.

MitSamtykke må udelukkende bruges af dig til privat brug med de begrænsninger, som fremgår af disse betingelser.

 

1.3 Ændringer

Vi er til enhver tid berettiget til at ændre MitSamtykke, herunder tilføje eller fjerne funktioner og ændre vores betingelser. Vi er forpligtet til at oplyse dig enten via e-mail eller via meddelelse på MitSamtykke om ændringer mindst tredive (30) dage før, de træder i kraft. Vi kan til enhver tid med omgående effekt og uden forudgående varsel foretage ændringer, som er forårsaget af lov, regler eller myndighedsbeslutninger.

Hvis du modsætter dig en ændring, er du berettiget til at afbryde anvendelsen af MitSamtykke, før ændringen træder i kraft.

Hvis ændringen sker uden forudgående varsel, skal du afbryde MitSamtykke, når du bliver bekendt med ændringen.

Hvis du fortsætter med at anvende MitSamtykke, efter du har modtaget oplysninger om ændringen, anses du for at have accepteret ændringen.

 

1.4 Persondata

Vi behandler og opbevarer dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik, som du kan finde på vores hjemmeside: https://www.mitsamtykke.dk/privatlivspolitik/

Mitsamtykke er udelukkende en service, du kan benytte til at få vist og tilbagekaldt de samtykker, du har afgivet. Mitsamtykke har kun registreret samtykker, der er afgivet til de virksomheder, der er tilknyttet Mitsamtykke.dk.

Mitsamtykke er ikke ansvarlige for oprindelsen af samtykkerne, de data, der er oplyst som afgivet ifm. samtykkerne eller gyldigheden af selve samtykkerne. Har du spørgsmål eller tvivl omkring de samtykker, du kan se på Mitsamtykke.dk, eller de data, der er registreret, beder vi dig derfor kontakte den eller de annoncører, som samtykkerne er afgivet til.

 

1.5 Registrering

Når du bruger MitSamtykke, er du forpligtet til at indtaste korrekte og fuldstændige oplysninger. Du kan ikke bruge MitSamtykke, før du har telefon eller e-mail til brug for verifikation.

 

1.6 Din anvendelse af MitSamtykke

Det er dit ansvar at beskytte din hardware og software mod uautoriseret adgang, virus, spyware og andre former for forsætlig kodeskift. Når du er færdig med at benytte MitSamtykke, anbefaler vi, at du logger af, således at MitSamtykke ikke kan tilgås utilsigtet mellem hvert besøg.

Du er ansvarlig for at opbevare verifikationsoplysninger på en sådan måde, at uautoriserede personer ikke kan tilgå dem. Hvis du har mistanke om, at uautoriserede personer har fået adgang til dine oplysninger på MitSamtykke, skal du omgående oplyse os derom.

Alle omkostninger, som du påføres ved din anvendelse af MitSamtykke, fx adgang til internettet i indland og udland, herunder roaming-afgifter, er os uvedkommende.

 

1.7 Aftalevarighed og opsigelse

Vores forpligtelse til at levere MitSamtykke er gældende indtil videre. MitSamtykke kan midlertidigt og uden forudgående varsel tages ud af drift på grund af systemfejl, vedligeholdelse, reparation eller årsager, som vi ikke kan kontrollere.

Vi er berettiget til at afbryde MitSamtykke med omgående virkning, hvis (1) du ikke overholder dine forpligtelser i henhold til disse betingelser, (2) vi kombinerer MitSamtykke med en anden ydelse, (3) vi ændrer betingelserne for MitSamtykke, eller (4) vi helt afskaffer MitSamtykke.

Du kan til enhver tid ophøre med at anvende MitSamtykke.

 

1.8 Øvrige bestemmelser

Vi er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, idet vi dog aldrig er ansvarlig for (a) indirekte tab eller følgeskader, (b) tab eller mangler som følge af force majeure-tilstande eller (c) skader, som du kunne have forsikret dig mod i et dansk opererende forsikringsselskab. Hvis du mener at have et krav mod os, skal du straks give os skriftlig meddelelse herom.

Enhver tvist vedrørende disse betingelser eller MitSamtykke i øvrigt afgøres ved de danske domstole efter dansk ret.